Tabea Petersen

Forfatter og oversætter

Jeg er født i 1979 og opvokset i Østtyskland, men kom til Danmark som studerende. I dag bor jeg med min familie i Gråsten i Sønderjylland.

Jeg er uddannet cand. ling. merc. i Sproglig og Kulturel Formidling fra Syddansk Universitet og har bl.a. arbejdet som oversætter, sprogunderviser og receptionist. Desuden har jeg sammen med min mand i nogle år drevet et sommerhusudlejningsbureau.

Jeg udgiver romaner og noveller - mest på tysk, men jeg har også skrevet nogle danske bidrag til de novellesamlinger, der blev udgivet af Forfattergruppen Alssund. Jeg holder af at fortælle gode historier - og samtidig formidle historie. Jeg håber, at min kærlighed til både min østtyske fødeegn og til min mands og mine børns hjemland Danmark kan mærkes i mine bøger. Meget gerne vil jeg fortælle mere om det land og den tid jeg selv er vokset op i.